Hvidvasksagen kostede næsten Danske Bank livet – nu tårner spørgsmålene sig op om Nordeas egen sag

Direktøren røg ud, derefter bestyrelsesformanden, aktiekursen faldt markant, og bøderne endte på et tocifret milliardbeløb. Når man tænker på de helt enorme konsekvenser, som Danske Banks hvidvasksag fik, så står konsekvenserne og efterspillet i Nordeas hvidvasksag i skærende kontrast. Den nordiske storbank har nemlig i årevis haft sin helt egen hvidvasksag med udspring i Danmark. Men sagen er endnu ikke afsluttet, og spørgsmålene om det mystiske forløb tårner sig op. Vi skal tilbage til 10erne. Dengang havde de første historier om problematiske kunder hos Nordea allerede flere gange været på dagsordenen i den danske finanssektor og i medierne: Der var tydeligvis noget helt galt i Nordeas afdeling for udenlandske velhavere, den såkaldte International Branch, som var placeret i den markante irgrønne kobberbygning ved Vesterport i hjertet af København. I dag ved vi, at der ikke kun var noget helt galt i filialen på Vesterport. Der er også noget helt galt i det årelange og hemmeligholdte efterspil, som blandt andet involverer en række nuværende topdirektører i realkreditgiganten Nykredit. Sagen kunne ellers have været slut for næsten ti år siden. Den såkaldte International Branch blev lukket ned helt tilbage i 2014 efter de første af en lang række kritiske mediehistorier om mystiske rige russere og mistanker om alt fra skattesvindel til hvidvask. De fleste af kunderne røg dengang ud af banken, mens enkelte fik lov til at fortsætte i andre afdelinger. Men lukningen af filialen fremstår i dag nærmere som starten på sagen end som en afslutning. Over de efterfølgende mange år skulle afsløring efter afsløring vise, præcis hvad det var for kundetyper, banken havde serviceret i hjertet af København. Meldt til politiet af Finanstilsynet Hos de danske myndigheder var man tidligt klar over problemerne: I 2015 og 2016 var Finanstilsynet på inspektion i Nordea og fandt klokkeklare brud på hvidvaskloven, som Michael Lund og Julie Søltoft den seneste tid har afdækket i Berlingske. Ifølge Finanstilsynet var det »åbenlyst«, at Nordea Danmark i »en årrække kan være blevet misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering«. Flere af forholdene drejede sig endda ikke engang om de udenlandske kunder ved Vesterport, men om helt andre lige så alvorlige problemer. Det drejede sig blandt andet om: Mystiske russiske kunder med millionbetalinger fra lyssky selskaber i fjerne skattely. Samarbejdspartnere i udemokratiske stater med terrorbevægelser eller udbredt korruption. Og hundredtusindvis af advarsler om hvidvask og terrorfinansiering, der bevidst blev ignoreret. Finanstilsynet meldte Nordea Danmark til politiet, som i 2017 ransagede Nordea. I 2018 kom der ifølge et folketingssvar »betydelige nye oplysninger« i sagen. I 2019 ransagede politiet Nordea igen, og her begynder sagen for alvor at blive speget. Ved den første ransagning fik politiet nemlig ikke udleveret alt relevant materiale. Af ransagningskendelsen i 2019 fremgik, at politiet »i al fald ikke fuldstændigt har fået udleveret fysisk og elektronisk lagrede dokumenter«, samt usb-stik, telefoner og personlige computere fra en række implicerede medarbejdere. Præcis hvilke oplysninger politiet ikke havde fået udleveret ved første ransagning i 2017, ved vi ikke. Men mediet Finans kunne dengang fortælle, at politiet ved den efterfølgende ransagning i 2019 især var på jagt efter en højst opsigtsvækkende type af informationer. Nemlig oplysninger om 20 konkrete ansatte i Nordea, herunder fire tidligere, helt centrale topfolk i banken. Målet skulle ifølge Finans være at afdække, »hvem der vidste hvad i banken – og hvem der gjorde hvad«. Én af disse personer var Michael Rasmussen, der fra 2011 til 2013 var direktør for Nordea Danmark og i dag er topchef i Nykredit og formand for bankernes magtfulde brancheorganisation, Finans Danmark. Også de nuværende Nykredit-koncerndirektører, David Hellemann og Anders Jensen, samt erhvervsmand og bestyrelsesformand i Danbolig Torben Laustsen havde topstillinger i Nordea Danmark i den periode, Finanstilsynets inspektioner i 2015 og 2016 dækkede. Vi kender som sagt ikke detaljerne, men såfremt det var oplysninger om disse magtfulde topfolk, politiet ikke fik udleveret ved den første ransagning, gør det naturligvis ikke sagen mindre spektakulær. For hvad var i så fald årsagen? I dag – over syv år senere – er sagen endnu uafklaret. Politiets enhed for særlig kriminalitet, NSK, som omfatter det tidligere Bagmandspolitiet, oplyser til Berlingske, at man fortsat er i gang med at efterforske sagen. Og her står vi så. Det er naturligvis helt uholdbart. Både for Nordea og de involverede bankfolk, som jo blandt andet er i Nykredit i dag. Men også for retssikkerheden og tilliden til politiets evne til at efterforske økonomisk kriminalitet. For hvorfor har sagen taget så lang tid? Det er svært ikke at få den tanke, at Danske Banks gigantiske hvidvasksag på den ene eller anden måde har spillet en rolle. Mange af de dramatiske begivenheder i Nordeas sag udspillede sig i præcis de år, hvor Berlingske afdækkede sagen i Danske Bank, der som bekendt endte med en rekordstor bøde på over 15 milliarder kroner til storbanken. Det er også åbenlyst, at politikerne, myndighederne og mediernes fokus i perioder primært var på Danske Bank. Sammenligninger af sager ender ikke godt for Nordea Men hvis man sammenligner de to sager, ser det faktisk grimt ud for Nordea. Danske Banks omfattende problemer foregik i en afgrænset portefølje af kunder i Estland på den anden side af Østersøen. Omvendt havde Nordea – ifølge Finanstilsynet – en lang række stærkt problematiske kunder og omfattende overtrædelser af hvidvasklovgivningen blandt andet i den markante kobberbygning i hjertet af København – lige over for Hovedbanegården. Derudover handlede Nordeas lovovertrædelser om en række forskelligartede forhold på tværs af hele den danske del af koncernen. Meget tyder på, at Danske Bank-sagen omhandler et væsentligt større antal kunder. I den estiske filial var der tale om cirka 10.000 kunder samlet over årene, mens Nordea tidligere har oplyst, at man i alt havde 1.500 russiske kunder. Til gengæld var Nordeas kundegruppe aktiv i banken helt tilbage siden 2004, mens Danske Bank først overtog porteføljen i Estland med overtagelsen af Sampo Bank i 2007. Mens Danske Bank-sagen er velbelyst – ikke mindst via bankens egen advokatundersøgelse fra 2018 – hober de ubesvarede spørgsmål sig op i Nordea-sagen: Hvor store mistænkelige beløb er der tale om? Hvem i banken vidste hvad og hvornår? Hvad vidste skiftende topchefer – og hvordan reagerede de på denne viden? Og hvis banken skal have en bøde, skal den så beregnes på samme måde som i Danske Bank-sagen, hvor den blev opgjort i forhold til omfanget af mistænkelige transaktioner gennem Danmark? I så fald kan Nordea potentielt risikere en milliardbøde. Endelig rumsterer spørgsmålet om, hvorvidt udenlandske myndigheder, så som de amerikanske, også efterforsker sagen. Det er en mulighed, hvis hvidvask har fundet sted i amerikanske dollar. Vi ved fra Danske Bank-sagen, at det kan blive voldsomt dyrt, hvis amerikanerne er på sagen. Hvis målestokken skal være den samme som i Danske Bank, så må vi forvente en endog meget stor bøde. Og så er der det mest penible spørgsmål: Hvorfor kunne politiet ikke finde en række dokumenter, da man ransagede Nordea i 2017? Og hvorfor ledte politiet specifikt efter materiale på de tidligere Nordea-topfolk og nuværende Nykredit-topfolk? Der er noget helt helt galt i forløbet. Og noget der ikke stemmer. Spørgsmålet er bare hvor. Simon Bendtsen er erhvervsredaktør på Berlingske https://www.berlingske.dk/kommentar/hvidvasksagen-kostede-naesten-danske-bank-livet-nu-taarner